Carsten Mørch
Hvor hensigtsmæssigt er det egentligt at modarbejde hinanden i parforholdet?
De fleste parforhold gennemlever en cyklus, hvor man i forelskelsesfasen og i begyndelsen af forholdet gør alt, hvad man kan, for at tiltrække hinanden og få parforholdet til at virke.
Senere kan det gå over til at man modarbejder hinanden, og i nogle tilfælde gør parret alt, hvad de kan, for at genere hinanden, hvilket kan ende med en ulykkelig og smertefuld slutning.
Enten skilsmisse eller et følelsesløst parallelliv.
For en del år siden skrev jægersoldaten Carsten Mørch bogen Sådan! Og hvad så? Han beskrev bl.a., hvordan han som elitesoldat havde været på Ranger School i USA, hvor han blev hædret som nummer 1. Denne skole var for de rigtig hårde hunde.
Jeg lagde mærke til i hans fortælling, at han opdagede, at kursuslederne i den første halvdel af kurset gjorde alt, hvad de kunne, for at give folkene modstand. Målrettet forsøgte de at få dem til at give op. Men i den sidste halvdel af kurset vendte det fuldkommen, og der blev gjort alt, hvad der var muligt, for at få deltagerne til at gennemføre.
Er dette ikke også den bedste opskrift på et godt parforhold?
Klik her for at se flere anmeldelser
At man starter med at være kritisk og ser hinanden an, man får alle skeletterne ud af skabet og kigger på virkeligheden, som den er. Når man så efter en prøveperiode har besluttet sig for at være sammen, så gør man alt, hvad der står i ens magt for at få det til at fungere. Man holder hinanden oppe, uanset hvor smertefuldt det end måtte være. Dette går selvsagt imod vores natur, fordi vi er indrettet på den måde, at når vi er forelskede, gør vi alt, hvad vi kan, for at få tingene til at se så godt ud som muligt.
Og når vi møder modstand, eller det begynder at gøre ondt, er der nogle, der gør alt, hvad de kan, for at få tingene til at se så dårligt ud som muligt, så de kan retfærdiggøre en afslutning på smerten. Men hvor klogt og langsigtet er dette? I den følelsesmæssige logik er dette naturligvis helt klart, men hvis vi ser mere rationelt på det, er Carsten Mørchs model nok den mest smarte og mindst smertefulde i det lange løb.
Mit forslag er, at der kommer noget mere maskulin rationel logik ind i rigtigt mange parforhold. Dette skal selvfølgelig afbalanceres med den feminine følelsesmæssige logik, for at få parforholdet til at fungere. Men som det er nu mange steder, råder følelserne i alt for høj grad, og alt for få er parate til at reparere det, der er gået i stykker. I stedet smider man det ”ubrugelige” ud, og starter noget nyt. Igen, og igen, og igen, og igen……
.