Ifølge James Prochaska, der har skrevet “Changing For Good”, er der seks forudsigelige og veldefinerede faser i enhver forandringsproces, som man gennemgår i en cyklus over tid.
Det gælder både, når man foretager forandringerne selv eller med støtte fra andre.
Det er dog ikke sikkert, at hver fase automatisk leder til den næste.
Man kan godt sidde fast i en bestemt fase og ikke komme videre.
Det kræver nogle tiltag i en fase, inden man kan bevæge sig videre til den næste.
De 6 faser er:
- Nægtelse/Benægtelse: I denne fase er man ikke bevidst om, at der er et problem eller en udfordring, der skal håndteres.
Man kan benægte problemet eller bagatellisere det.
Man kan også bruge psykologiske forsvarsmekanismer som fortrængning til at ignorere ubehagelige kendsgerninger.
Det er almindeligt, at man ikke kan se sig selv i øjnene, og i stedet lægger skylden på andre. - Fordybelse: Når man er i fordybelsesfasen, begynder man at blive bevidst om, at der er et problem, og man begynder at reflektere over det.
Man er måske klar over, hvor man gerne vil hen, og hvordan man kommer derhen, men man er endnu ikke klar til at gøre noget aktivt ved det.
I denne fase kan man fokusere mere på problemet end på løsningen.
Mange kan sidde fast i denne fase i lang tid, måske i årevis.
Det er ikke ualmindeligt, at man fortæller sig selv, at en eller anden dag vil man gøre noget. - Forberedelse: I forberedelsesfasen planlægger man at gøre noget inden for den næste måned.
Man foretager de sidste justeringer, inden man begynder at ændre sin adfærd.
Det er vigtigt at fortælle andre om, hvad man agter at gøre, og man begynder at fokusere mere på løsningen end på problemet.
Man tænker mere på fremtiden end på fortiden, men man kan stadig være i tvivl om, hvorvidt det er det rigtige at gøre.
Det er vigtigt ikke at springe denne fase over, da det kan mindske chancerne for succes på lang sigt. - Handling: Handlingsfasen er, hvor tingene for alvor sker.
Det er en travl periode, som kræver størst opmærksomhed, tid og energi.
Man kan tydeligt se forandringerne i denne fase, og det får mest opmærksomhed og påskønnelse.
Det er vigtigt at huske, at handling ikke er det samme som forandring. - Vedligeholdelse: I vedligeholdelsesfasen skal man konsolidere de tiltag, man hidtil har gjort.
Man skal kæmpe for at undgå tilbagefald, og forandringen ender aldrig ved handling alene.
Denne fase er ikke statisk, og den kan vare fra et halvt år til resten af livet.
Det er også her, at man kan lære nye færdigheder og holdninger, der kan erstatte de gamle. - Afslutning: Denne fase opnås, når forandringen er blevet en integreret del af ens liv, og man ikke længere behøver at kæmpe for at opretholde den.
Man tænker ikke over det mere. Man har skabt nye og bedre mønstre og vaner.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at overgangen fra en fase til den næste repræsenterer det største fremskridt.
Hvis man for eksempel efter i årevis at have nægtet at se problemerne i øjnene, pludselig begynder bevidst at tænke på at ændre situationen, er dette et stort fremskridt.
Forandringsprocessen kræver, at man udvikler det, som er vigtigt for en selv.
Det kan gøres ved at finde ud af, hvad der får en til at føle sig godt tilpas og komplet, og ved at arbejde med sine egne overbevisninger.
Det er vigtigt at have hjertet med i det, man laver, og at ens etik er i overensstemmelse med ens indre værdisæt.
Det kan også være en god ide at alliere sig med en parterapeut, der kan hjælpe med at analysere, hvad der foregår, og justere kursen undervejs.