En guide til at genfinde din energi
Er dit forhold drænende?
Et forhold skal være en kilde til glæde, støtte og energi, men nogle gange kan det modsatte ske.
Hvis du føler dig konstant udmattet, frustreret eller trist i dit forhold, kan det være et tegn på, at det dræner dig.
Det er vigtigt at erkende, at et parforhold ikke skal tømme dig for energi, men derimod give dig næring.
Tegn på et drænende forhold
Der er flere tegn, der kan indikere, at dit forhold er drænende.
Disse kan være både følelsesmæssige og adfærdsmæssige:
- Konstant træthed: Du føler dig konstant træt og mangler energi, selv efter hvile.
- Følelsesmæssig udmattelse: Du oplever en følelse af at være følelsesmæssigt drænet, hvor du ikke har overskud til at håndtere hverdagens udfordringer.
- Negativitet: Der er en overvægt af negativitet i forholdet, hvor kritik, bebrejdelser og pessimisme er fremherskende. Enten fra dig selv eller din partner.
- Manglende støtte: Du føler ikke, at din partner støtter dig i dine mål og drømme. Eller du afviser din partner.
- Konflikter: Hyppige skænderier og konflikter, der aldrig rigtig bliver løst.
- Du tilsidesætter egne behov: Du tilsidesætter dine egne behov og ønsker for at behage din partner.
- Isolering: Du trækker dig tilbage fra venner og familie, og du føler dig isoleret. Eller bliver afvist af din partner.
- Tab af selvtillid: Dit selvværd og din selvtillid falder, og du begynder at tvivle på dig selv.
Hvorfor dræner nogle forhold?
Der kan være mange årsager til, at et forhold dræner dig.
Her er nogle af de mest almindelige:
- Ubalance i forholdet: En ulige fordeling af ansvar og opgaver kan føre til, at den ene part føler sig overbebyrdet.
- Manglende selvomsorg: Hvis du ikke prioriterer din egen trivsel, kan det gøre dig mere sårbar over for at blive drænet af et forhold.
- Negative tankemønstre: Hvis du har tendens til at tænke negativt om dig selv eller forholdet, kan det forstærke følelsen af at være drænet.
- Mangel på grænser: Uklare grænser i forholdet kan føre til, at dine behov og ønsker bliver overset.
- Urealistiske forventninger: Hvis du har urealistiske forventninger til din partner eller forholdet, kan det skabe skuffelse og frustration.
- Uhensigtsmæssig kommunikation: I kan ikke kommunikere ordentligt med hinanden men misforstår og misfortolker.
Hvad kan du gøre?
Det er vigtigt at gør noget og skride til handling, hvis du oplever, at dit forhold dræner dig.
Her er nogle skridt, du kan tage:
1. Anerkend dine følelser
Det første skridt er at anerkende, at du ikke har det godt i forholdet. Tillad dig selv at føle de negative følelser uden at dømme dig selv. Hvis du fortæller om dine følelser, skal du gøre det på en selvansvarlig måde i trygge rammer for jer begge.
2. Sæt grænser
Lær at sige nej på en hensigtsmæssig måde og sætte grænser i forholdet. Det er vigtigt at respektere dine egne behov og ønsker – og din partners.
3. Kommuniker dine behov
Tal åbent og ærligt med din partner om, hvordan du har det. Brug “jeg”-sætninger for at udtrykke dine følelser og behov uden at lyde bebrejdende. Vær opmærksom på, at du måske selv synes, at du ar venlig og klar, men at det kan opfattes anderledes af din partner.
4. Søg støtte
Tal med venner, familie eller en coach/terapeut om dine udfordringer. Det kan hjælpe dig med at få perspektiv og støtte til at træffe de rigtige beslutninger. Vær dog forsigtig med venner og familie, der jo har en følelsesmæssig dagsorden i forhold til dig, til forskel fra en professionel, der også véd, hvad der skal til for at hjælpe dig bedst muligt (altså ikke bare “stryge dig med hårene”).
5. Prioritér selvomsorg
Sørg for at prioritere din egen trivsel. Gør ting, der giver dig glæde og energi, som fx motion, meditation eller tid med venner. Afstem forventninger og lav gode aftaler med din partner.
3:29 minutter
At tage ansvar for din egen lykke
Husk, at du har ret til at være lykkelig og trives i et forhold.
Du skal ikke acceptere at være i et forhold, der dræner dig.
Det er vigtigt, at du selv tager ansvar for dit eget liv og træffer de beslutninger, der er bedst for dig.
Pas dog på, at det ikke går over i egoisme, eller at du gør noget, der kun på den korte bane er godt for dig, men skadeligt i længden.
At elske dig selv er grundlæggende for at kunne elske og blive elsket af andre.