Spring til indhold

3 vaner, som styrker parforholdet

Prioritering, forventningsafstemning, selvansvarlighedDer er adskillige gode vaner, der kan styrke et parforhold.
Her er tre vaner er afgørende for at skabe et stærkt og sundt parforhold.

De tre centrale vaner, der går igen i alle parforhold, er:

Prioritering af tid og kontakt

    • Fælles morgenmad: Start dagen med fokus på hinanden ved morgenbordet, uden forstyrrelser.
      Det skaber en rolig og nærværende start på dagen og understreger at man prioriterer hinanden.
    • Slusetid: Skab en bevidst overgang fra arbejde til hjemmeliv, hvor I mødes i en “sluse” og giver hinanden opmærksomhed.
      Det handler om at slukke for komfuret og ignorere mobiltelefonen, kigge hinanden i øjnene, eventuelt holde i hånden og tale sammen i 5-10 minutter.
    • Partid: Afsæt tid til at være sammen som par, hvor I fokuserer på at lytte til hinanden, udtrykke ønsker og behov, og tale om det, der er vigtigt.
      Den ene af jeg skal tage ansvar for, at partiden bliver prioriteret.
    • Aftenkontakt: Afslut dagen med en form for kontakt, for eksempel en anerkendende selvansvarlig dialog (ASD), hvor I skiftes til at tale og lytte til hinanden med forståelse.
      Det kan være en god måde at koble af på og føle sig set.
    • Fælles aktiviteter: Find fælles interesser, som I kan opleve sammen, for at nyde hinandens selskab.
      Det kan være alt fra middage ude, sport, ferier eller andre ting, der kan lime jer sammen.

Forventningsafstemning og værdiafklaring

    • Regelmæssig forventningsafstemning: Brug tid på at tale om jeres forventninger til parforholdet, både i hverdagen og i mere specifikke situationer.
      Det kan gøres via et forventningsafstemningsskema, hvor I hver især nedskriver, hvad et tilfredsstillende parforhold bør indeholde.
      Det er vigtigt at være åbne for hinandens perspektiver og finde fælles værdier, som I begge kan respektere.
    • Værdiafklaring: Værdier er, hvad I ønsker at gøre, ikke hvad I ønsker at have eller fra jeres partner.
      Værdier kan bruges som et kompas i svære tider, og de bør altid stå over følelser.
    • Fokus på fælles værdier: Tal om jeres fælles værdier, og hvordan I kan udleve dem sammen.
      Det hjælper jer til at forstå og respektere hinanden.

Anerkendelse, taknemmelighed og selvansvarlighed

    • Anerkendelse: Vær opmærksom på de kærlige intentioner hos din partner, og udtryk anerkendelse for det, din partner gør.
      Anerkendelse kan være med til at skabe en positiv spiral og styrke jeres forhold.
    • Taknemmelighed: Udtryk taknemmelighed for det, der er godt i forholdet og i hverdagen.
      Taknemmelighed er vigtigt for både fysisk og psykisk velvære.
    • Selvansvarlighed: Tag ansvar for dine egne handlinger, følelser og behov.
      Det handler om at tale ud fra sig selv og holde sig på sin egen banehalvdel.
      Lad være med at forvente, at din partner kan læse dine tanker.
    • Tilgivelse: Tilgivelse er en holdning og ikke en følelse.
      Tilgiv din partner for din egen skyld. Ikke for partnerens skyld.
      Du skal dog huske, at tilgivelse og tillid er to forskellige ting. Tillid skal genopbygges over tid.

Disse tre vaner er afgørende for at skabe et stærkt og sundt parforhold.
Det handler om at prioritere hinanden, kommunikere åbent, og tage ansvar for sit eget bidrag til forholdet.
Det er en løbende proces, der kræver vedligeholdelse og engagement fra begge parter.