Når ansvar bliver en kampplads
”Min partner giver mig skylden for alt.” Den udtalelse er ikke ualmindelig i parterapi, og den belyser et centralt problem i mange forhold: Fordeling af ansvar og hvad selvansvarlighed betyder.
Når den ene part konstant føler sig bebrejdet, kan det skabe dybe kløfter og føre til en følelse af isolation og uretfærdighed.
I denne artikel vil vi udforske dynamikkerne bag dette problem og se på veje til en mere konstruktiv og kærlig kommunikation.
Ansvar og selvansvarlighed: Forskellen er afgørende
Det er vigtigt at skelne mellem ansvar og selvansvarlighed. Når vi tager ansvar, indrømmer vi vores rolle i en situation.
Det betyder ikke nødvendigvis, at vi er skyldige, men snarere at vi erkender, at vores handlinger har haft en indvirkning.
Selvansvarlighed derimod går et skridt videre: det handler om at tage ejerskab over vores egne følelser, tanker og reaktioner.
I stedet for at klandre vores partner for vores ubehag, lærer vi at undersøge, hvad der sker indeni os selv.
Mange parforhold havner i skyldspil, fordi ingen af partnerne reelt tager selvansvar. I stedet forsøger man at placere ansvaret hos den anden, for at opløse den følelsesmæssige smerte.
Men dette skaber en ond spiral af bebrejdelser og frustrationer.
Det er derfor afgørende for et godt parforhold at lære at se indad og spørge os selv: “Hvordan har jeg selv bidraget til denne situation?”
Kønsforskelle og misforståelser i kommunikationen
Kønsforskelle spiller ofte en rolle i måden, vi kommunikerer på. Det kan for eksempel være, at mænd og kvinder har forskellige måder at udtrykke følelser på, eller forskellige forventninger til et parforhold.
Misforståelse kan ofte opstå, når vi giver vores partner det, vi selv ønsker, i stedet for det, de faktisk har brug for.
Her er nogle punkter der kan lede til misforståelser:
- En person der gerne vil have anerkendelse, giver sin partner ros og gaver, som de selv gerne ville have.
Men den anden partner har måske mere brug for at blive lyttet til. - En person, der gerne vil have fysisk kontakt, krammer sin partner.
Men den anden partner har måske brug for at få sat ord på, hvor vigtig han/hun er i forholdet.
Det er derfor afgørende at lære at forstå sin partners kærlighedssprog og behov, snarere end at antage, at alle er som os selv.
Dårlige kommunikationsredskaber og frustration
Mange par benytter dårlige kommunikationsredskaber, der forværrer problemerne.
Det kan fx være:
- Anklagende sprogbrug: “Du gør altid…” eller “Du er bare…” eller “Du er ikke…”
- Ultimatum og trusler: “Hvis du ikke gør som jeg siger, så…”
- At feje ting ind under gulvtæppet: Ikke at tale om de små ting, der irriterer (på en selvansvarlig måde). Dette kan føre til en ophobning af frustration.
- At give sin partner skylden for sine egne følelser: “Du gør mig sur” eller “Det er din adfærd og din skyld, at jeg har det dårligt.”
De ovenstående måder at kommunikere på skaber modvilje og lyst til at forsvare sig selv, og det gør det svært at nå frem til konstruktive løsninger.
I stedet bør man stræbe efter en åben og respektfuld dialog, hvor begge parter føler sig hørt, set og forstået.
Læg mærke til brugen af ordet DU, dig, din og så videre i eksemplerne. Det skal man passe meget på med.
Endvidere skal man også være yderst forsigtig med ordene: nej, ikke, altid og aldrig.
“Jeg-udsagn” i stedet for “du-udsagn”
Et vigtigt redskab i god kommunikation er brugen af “jeg-udsagn”.
Det vil sige, at man udtrykker sine følelser og oplevelser som sine egne, i stedet for at anklage sin partner.
I det fjerde eksempel i det ovenstående vil jeg foreslå at bruge ordet “føler” i stedet for “er”.
“At være” er nemlig en identitet, mens følelserne kommer og går.
For eksempel:
- I stedet for at sige: “Du gør mig altid sur”, så sig “Jeg føler mig irriteret og sur, når jeg oplever…”
- I stedet for at sige: “Du lytter aldrig til mig”, så sig “Jeg føler mig ikke lyttet til, når …”
“Jeg føler mig vred” eller “Jeg føler mig såret” er det mere selvansvarligt.
Til at begynde med kan det føles kunstigt at sige, men det er en vanesag.
Fristerne ved at give skylden
Når vi føler os såret eller ikke får vores vilje, er det nemt at blive fristet til at give vores partner skylden. Det kan føles som en hurtig måde at slippe for ubehaget, men det løser aldrig problemet. Det er som at tage et plaster på en blødende rift – det stopper ikke blødningen, men skjuler den bare for en stund.
Det er vigtigt at erkende, at denne skyldplacering er ofte et udtryk for vores egen sårbarhed og frygt.
I stedet for at give skylden til vores partner, bør vi lære at rumme vores egne følelser og tage ansvar for dem.
Det handler om at stoppe med at bebrejde og begynde at se på, hvad vi selv kan gøre for at skabe det forhold, vi ønsker os.
Veje til forandring
At ændre mønstre i et parforhold tager tid og kræver en bevidst indsats.
Her er nogle praktiske skridt, du kan tage:
- Øv mindfulness: Mindfulness kan hjælpe dig med at blive mere opmærksom på dine egne følelser og reaktioner i nuet, så du kan undgå reaktive mønstre.
- Brug “jeg-udsagn”: Udtryk dine følelser og behov som dine egne.
- Lyt aktivt: Vis din partner, at du er interesseret i at forstå deres perspektiv. Kig i øjnene. Kom med små anerkendende lyde. Gentag de vigtige nøgleord.
- Søg professionel hjælp: En parcoach eller parterapeut kan hjælpe jer med at identificere dysfunktionelle mønstre og lære jer nye kommunikationsfærdigheder.
- Arbejd med selvmedfølelse: Vær tålmodig og venlig overfor dig selv, også når du begår fejl.
Husk at det at søge hjælp ikke er et tegn på svaghed, men snarere et tegn på styrke og et ønske om at forbedre forholdet.
Der er mange ressourcer tilgængelige, både bøger, online kurser og professionelle behandlere.
Opsummering
At føle sig bebrejdet i et parforhold er en smertefuld oplevelse, der kan føre til isolation og konflikter. Ved at skifte fokus fra at give skylden til at tage selvansvar, lære bedre kommunikationsfærdigheder og være opmærksom på vores egne reaktioner, kan vi skabe et mere kærligt og respektfuldt forhold.
Det er en rejse, der kræver mod og tålmodighed, men belønningen er et forhold, der er baseret på forståelse, kærlighed og vækst.
Det er vigtigt at huske, at der er mange værktøjer til rådighed, og det er aldrig for sent at skabe et sundere parforhold.