Barndommens skygger og utryg tilknytning
I filmen One Day møder vi Emma Morley (Anne Hathaway) og Dexter Mayhew (Jim Sturgess), som er to mennesker, hvis liv flettes sammen over 25 år.
Under overfladen af deres komplekse forhold gemmer sig en fortælling om, hvordan barndommens usynlige spor former voksenlivet – særligt for Emma.
Hun fremstår som en person med dybe lag af utryg tilknytning og balancerer konstant mellem at ville tættere på Dexter og at holde ham på afstand.
Hendes behov for regler i deres forhold – ofte pakket ind som intellektuelle grænser – vidner om en dybtliggende frygt for afvisning og sårbarhed.
Emmas selvkritik og til tider nedtonede selvværd kan tolkes som resultatet af et barndomsmiljø, hvor hendes behov ikke blev mødt, og hvor følelsesmæssig sikkerhed var fraværende.
Klik her for at se flere anmeldelser
Arv og miljø
Filmen vælger dog at undlade at udforske Emmas opvækst.
I stedet fokuserer den på hendes voksne handlinger og relationer (symptomerne), hvilket kan skabe en oplevelse af, at hendes valg og adfærd står alene uden baggrund.
Dette fravær efterlader et hul i forståelsen af Emma som karakter.
Hvorfor kæmper hun med følelsen af ikke at være nok?
Hvad ligger bag hendes evige pendulering mellem at tiltrække og skubbe væk?
Dexter på den anden side repræsenterer en kontrast – privilegeret, men samtidig præget af sin egen indre tomhed.
Hans barndom, præget af overflod og fraværende grænser, synes at have skabt en mand, der søger bekræftelse uden at finde ro.
Forholdet mellem Emma og Dexter bliver dermed en skæbnetung dans mellem længsel og selvbeskyttelse.
Symptomer og årsager
Filmens stærkeste budskab er dens manglende adressering af Emmas baggrund: Det er en påmindelse om, at det kan have sin berettigelse at forstå oprindelsen til vores mønstre i parforholdet.
Uden den forståelse risikerer vi at fokusere på symptomerne fremfor årsagerne – præcis som filmen gør med Emma.
One Day er en smuk, men frustrerende fortælling, der ender sørgeligt.
Den rummer en kraftfuld lektion: Vil vi forstå kærlighedens kamp og kompleksitet, må vi også turde grave i barndommens skygger.
Men det skal foregå i et trygt og tillidsfuldt ”rum”. Der er jo en grund til at vi beskytter os, som vi gør.
Professionel hjælp
En professionel har ikke en følelsesmæssig dagsorden med sine klienter. Endvidere er behandleren ekspert på sine kommunikationsværktøjer og psykologien. Klienterne er eksperter på sig selv. Samarbejdet i et terapeutisk coaching-arbejde kan få blokeringerne frem i lyset og opløse dem, så livet bliver både lettere og sjovere for alle.
Filmen giver os en påmindelse om at leve livet hver dag fuldt og helt.
At være taknemmelig for dét, der er. At være tilstede og tilfreds i nuet, mens det er der. For alting har en afslutning.
2:59 minutter
Se også de andre af mine filmanmeldelser på www.parforhold-parterapi.dk/filmanmeldelser