Rummelighed
Hvorfor bliver man efterhånden meget opfarende over småting? Hvor er rummeligheden henne?
Det kan sammenlignes lidt med penge og en bankkonto.
Når vi har levet sammen i et anstrengende parforhold et stykke tid, vil den følelsesmæssige kapital være brugt op, og kontoen er tom eller næsten tom. Der skal ikke meget til, før vi bliver irriterede og vrede.
Hvis jeg har 1.000.000 kroner på min bankkonto, kan jeg dårligt mærke, hvis der bliver trukket 5.000 kroner. Jeg har masser af overskud til at købe ting, også store ting, og jeg kan fylde kapital over på min partners konto, hvis der ikke står så meget der. Der er overflod på alle måder.
Men hvis min konto er næsten tom, vil jeg være meget påpasselig på at bruge penge. Jeg vil spare, og overveje alle udgifter. Der vil heller ikke være noget at fylde over på min partners konto.
Klik her for at se flere anmeldelser
Så det handler om at få fyldt den følelsesmæssige konto op igen, som da vi var forelskede, og der var stor rummelighed over for hinanden. Det gøres ved stille og roligt at genskabe tilliden, trygheden og respekten for hinanden.
At fylde op på kontoen kan eksempelvis være at kende og bruge Kærlighedssprogene. Når man vælger at give sin partner dét, partneren gerne vil have (til forskel fra at give dét, man selv helst vil have) – og begge gør dette – så mærker begge kærligheden, og “kontoen” bliver fyldt op.
At ændre tingene kan af gode grunde ikke ske hurtigt, fordi det har typisk taget et stykke tid at bryde det hele ned, inden man valgte at gøre noget ved problemerne.
Kærlighedssprogene
Artiklen med kærlighedssprogene kan findes på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/kaerlighedssprog
.