Hvorfor går det en gang imellem galt i parforholdet?
I den ideelle verden udvikler et parforhold sig som følger:
1) Man mødes og føler sig tiltrukket af hinanden. Det kaldes forelskelse.
Typisk er det udseende og holdninger, man først får øje på og er tiltrukket af.
I den ideelle verden undersøger man herefter nysgerrigt, hvem man har mødt og er sammen med.
Det kan være hinandens baggrund, meninger, personlighed og adfærd.
Er det mon et rodehoved eller et ordensmenneske?
Er der styr på økonomien eller sejler det?
Er der misbrugsproblematikker eller vrangforestillinger med fanatisme?
Hvordan er partnerens venner og familie?
Er de grundlæggende værdier nogenlunde ens?
Hvad er partnerens tilknytningsstil?
Det vil være en god idé at gøre, hvis man vil undgå problemer senere i parforholdet.
2) Når man har lært hinanden godt at kende, er der ikke noget i vejen for at begynde at gå i seng med hinanden.
Grunden til, at man bør vente med sex, er ikke af religiøse årsager, men udelukkende for at forhindre, at hormoner og andre bio-kemikalier, som sex frigiver i kroppen, forvrænger billedet og forstyrrer overblikket.
Derimod er sex rigtigt godt, når det på et senere tidspunkt er bedst at være blind for partnerens ”fejl” og ”mangler”.
Bio-kemien og psykologien gør, at underbevidstheden overdriver fordelene ved partneren og ulemperne underdrives.
Det er ikke så hensigtsmæssigt, hvis man i den indledende fase lader sig forblænde og TROR, at følelsen af forelskelse (blandt andet dopamin og andre hormoner) er ægte kærlighed. Når man derimod på et solidt grundlag er enige om at forblive sammen, kan man begynde at tale om at stifte familie og blive gamle sammen.
Inden man gifter sig, skal man have vidt åbne øjne og se så meget som muligt.
Og når man er gift, skal man lukke øjnene halvt i, og ikke fokusere på de fejl, partneren har og begår.
Klik her for at se flere anmeldelser
3) Tredje og sidste del af parforholdets faser i den ideelle verden, er, at man er klar over, at de ting, der irriterer allermest ved partneren, samtidig er de ting, man skal lære af i livet.
For eksempel hvis man i begyndelsen var tiltrukket af den generøse partner, men efter nogle år synes, at vedkommende er ødsel og alt for ekstravagant, er der stor læring i tålmodighed, rummelighed og tilgivelse i dette.
Det samme gør sig gældende, hvis partneren først var sparsommelig, men senere på forunderlig vis bliver en nærigpind.
Det vil også være en stor fordel at gøre en indsats for at finde ud af noget om sig selv, som ikke er i balance.
Som for eksempel at man er nærig over for sig selv (ikke nødvendigvis på det økonomiske plan), er dårlig ved at sætte grænser, hjælper for meget m.m.
Vores irritationer er projektioner, det vil sige spejlinger.
Man spejler noget fra sig selv i den anden, som er skjult i ens underbevidsthed, men som kun kommer frem i spejlingen af den anden. (”Tyv tror, at hver mand stjæler…”)
Hvis din partner har en uhensigtsmæssig reaktion, i form af noget, der skræmmer eller irriterer dig, vil det være en god idé at kigge nøje på, hvad du sagde eller gjorde, lige inden din partners reaktion.
Lad være med at tro, at alting er partnerens skyld.
Det er at fralægge sig ansvaret, og hvis du bliver ved med at gøre det, vil du med stor sandsynlighed blive ved med at have (de samme) problemer i dit liv.
Når man bliver sur, vred, irriteret m.m. så kan “gaven” ligge i at blive bevidst om en ubalance i sig selv, som man kan arbejde med.
Først når man ikke længere bliver påvirket af partnerens adfærd, er man kommet i balance med sig selv.
At lave partneren om
Når man har fundet og valgt sin partner og livsledsager, det vil sige den person, man vil dele sit liv med, få børn sammen med, og blive gammel med – skal man lade være med forsøge at lave vedkommende om.
Alt for mange var indledningsvis godt klar over, fx at ”han var et rodehoved, men det vil jeg kunne ændre på, så han lærer at rydde op efter sig”.
Eller ”hun havde et alkoholproblem, men det kan jeg hjælpe hende med at få løst!”
At forsøge at forbedre eller ændre sin partner, er det samme som følelsesmæssig vold.
Du kunne lige så godt slå din partner med en knytnæve, hvilket jo er fysisk vold. F
or hvis du fx laver om eller slår, reagerer din partner på dette – ofte uhensigtsmæssigt – og så har vi balladen. Hvad du opfatter (smertefuldt) er din partners reaktioner på dig, men ofte tror vi fejlagtigt, at ”det er partnerens skyld, og jeg har ikke noget med det at gøre”.
Når I har lært hinanden godt at kende, skal I hver især finde ud af, om I kan holde hinandens dårlige vaner ud.
Forestil dig, at det aldrig vil ændres. Hvis du vurderer, at du ikke kan leve med det resten af dit liv, skal du forlade din partner.
Det vil sige INDEN I vælger at blive et fast par, købe hus, få børn osv.
Når I først har valgt hinanden, så sørg for at få det bedste ud af det.
Den partner, du har valgt, er den partner, du har valgt at have dine problemer med.
Lær at kommunikere – ikke for at blive enige, men udelukkende for at FORSTÅ hinanden.
Forståelse er nøglen til et godt parforhold, med respekt og kærlighed i øjenhøjde med hinanden.