Spring til indhold

De 4 tendenser i “The Four Tendencies”

Forstå din partner: De fire tendenser i parforholdet

the four tendencies af gretchen rubinI et parforhold er det afgørende at forstå hinanden for at kunne navigere gennem de udfordringer, der uundgåeligt opstår.

En model, der kan hjælpe med denne forståelse, er Gretchen Rubins ”The Four Tendencies” (de fire tendenser).
Denne model beskriver fire forskellige måder, hvorpå folk reagerer på forventninger – både indre og ydre.

Ved at identificere din egen og din partners tendens, kan I opnå en større bevidsthed om jeres adfærdsmønstre og dermed forbedre kommunikationen og samarbejdet i jeres parforhold.
Det nemlig vigtigt at forstå, hvordan din partner oplever verden, da I muligvis har forskellige strategier og måder at opfatte tingene på.

Hvad er de fire tendenser?

De fire tendenser er baseret på, hvordan folk reagerer på forventninger.
Der er to slags forventninger: indre forventninger (mål, man sætter for sig selv) og ydre forventninger (krav og forventninger til og fra andre).

Her er de fire tendenser forklaret:

Pålidelig/Upholder

Pålidelige personer (på engelsk: “Upholders“) imødekommer både indre og ydre forventninger.
De er selvmotiverede og gør, hvad der forventes af dem, uanset om det er noget, de selv har besluttet, eller noget andre forventer af dem.
Det er vigtigt for dem at overholde regler og aftaler, da det giver dem tryghed og forudsigelighed.
De har ofte stærke vaner og rutiner, og det er vigtigt for dem at have en klar struktur.
For den pålidelige er det vigtigt, at partneren holder ord og er pålidelig.

Spørger/Questioner

spørgerSpørgere (på engelsk: “Questioners“) imødekommer indre forventninger, men stiller spørgsmålstegn ved ydre forventninger.
De har brug for en god begrundelse, før de vil gøre noget, og de accepterer ikke bare en given opgave eller regel uden videre.
De har ofte brug for logisk argumentation for at kunne se meningen med tingene, og vil gerne undersøge og forstå i dybden, før de handler.
I et parforhold vil de spørge hvorfor og stille spørgsmål, indtil de forstår rationalet bag tingene.

Pligtopfyldende/Obliger

Pligtopfyldende personer (på engelsk: “Obligers“) imødekommer ydre forventninger, men har svært ved at leve op til deres egne indre forventninger.
De har brug for ekstern ansvarlighed for at kunne opnå deres mål.
Det vil sige at de fungerer godt, når andre holder dem til ilden, men kæmper med at motivere sig selv.
De er ofte meget ansvarlige og pligtopfyldende over for andre, men kan have svært ved at passe på sig selv.
I et parforhold skal man altså være klar til at hjælpe den pligtopfyldende med at overholde sine egne aftaler.

Rebelsk/Rebel

rebelRebelske personer (på engelsk: “Rebels“) imødekommer hverken indre eller ydre forventninger.
De er typisk uafhængige, frihedselskende og gør tingene på deres egen måde.
De vil gerne undgå at blive kontrolleret, og det er vigtigt for dem at have frihed og selvstændighed.
De gør ofte det modsatte af, hvad andre forventer af dem, og de motiveres af udfordringer og det at bryde regler.
I et parforhold kan den rebelske have brug for meget plads og selvstændighed, men de kan også være spændende og kreative at være sammen med.

Hvordan kan de fire tendenser bruges i parforholdet?

Bevidstheden om de fire tendenser kan være et værdifuldt redskab i parforholdet.
Det kan forbedre jeres forståelse og kommunikation.

Her er nogle praktiske måder at bruge det på:

Identificer jeres tendenser

Start med at finde ud af, hvilken tendens I hver især har.
Der findes online tests, eller I kan læse beskrivelserne og vurdere, hvilken tendens der passer bedst på jer.
Der findes ikke noget rigtigt eller forkert svar, og alle tendenser har både deres styrker og svagheder.
Det vigtigste er at blive bevidst om jeres tendens, så I kan forstå jeres og jeres partners reaktionsmønstre.

Forstå jeres forskelle

kommunikationNår I kender jeres tendenser, kan I begynde at forstå, hvorfor I reagerer forskelligt i visse situationer.
For eksempel kan en “pålidelig” blive frustreret over en “rebelsk”, der ikke overholder aftaler, mens en “rebelsk” kan føle sig kvalt af en “pålideligs” behov for struktur.
En “spørger” kan blive irriteret over en “pligtopfyldende” der blindt adlyder, og en “pligtopfyldende” kan undre sig over “spørgerens” behov for argumentation.

Hvis I forstår årsagen til jeres forskellige reaktioner, kan I lettere undgå konflikter og i stedet acceptere og respektere hinandens forskelligheder.
Det er ikke et mål at være enige om alting, men I skal lære at forstå hinandens logik.

Tilpas jeres kommunikation

Tilpas jeres kommunikation til jeres tendenser.
En “spørger” har brug for forklaringer og logik, mens en “pligtopfyldende” har brug for støtte og opmuntring.
En “pålidelig” vil gerne have struktur og planlægning, mens en “rebelsk” har brug for frihed og fleksibilitet.

Når I kommunikerer til jeres partners tendens, vil I opleve, at I bliver bedre forstået.
Det er vigtigt at tale ud fra jer selv og bruge ”jeg” sætninger, da det skaber mere tryghed og forståelse.
Anvend en anerkendende selvansvarlig dialog, hvor I lytter og kvitterer med forståelse, efter hver sætning, da det giver partneren en oplevelse af at blive hørt.

Skab et samarbejde

Brug jeres forskelligheder til at supplere hinanden.
En “pålidelig” kan hjælpe med at skabe struktur, mens en “rebelsk” kan bidrage med kreativitet.
En “spørger” kan stille de kritiske spørgsmål, mens en “pligtopfyldende” kan sørge for at opgaverne bliver løst.

Se jeres forskelle som en styrke og ikke en hindring, og brug dem til at skabe et stærkere partnerskab.
Husk at I begge er ansvarlige for parforholdet.

Forventningsafstemning

Sørg for at tale om jeres forventninger til hinanden og parforholdet.
Brug eventuelt et skema, hvor I beskriver jeres ønsker, så I kan undgå misforståelser og skuffelser.
Dette er især vigtigt i forbindelse med svære emner.
Det er en god ide at prioritere hinanden, og bruge tid sammen.

Vær tålmodige

Det tager tid at lære at forstå hinanden, og det er vigtigt at være tålmodig og ikke give op.
Det kræver gentagelse at indlære nye kommunikationsmetoder, ligesom når man skal lære et nyt sprog.

Det er ikke nok at fjerne en dårlig vane, man skal erstatte den med en ny god vane.
Parterapi kan være en hjælp, hvis det er svært selv at ændre vaner.

Et værktøj

De fire tendenser er et brugbart værktøj til at forstå dig selv og din partner bedre, og derved få et bedre parforhold.
Ved at kende jeres tendenser, kan I lære at værdsætte jeres forskelligheder og bruge dem til at styrke jeres forhold.

Parforholdet kræver en indsats fra jer begge, men med den rette forståelse og kommunikation, kan I skabe et lykkeligt og varigt partnerskab.


Parforhold, kommunikation, de 4 tendenser, selvforståelse, partner, relationer, bevidsthed, parterapi, udvikling