Høflighed er en relativ størrelse.
I sidste uge gik jeg ind i en butik for at købe nogle ting.
Jeg havde travlt, for min lille datter på 6 år havde valgt at sidde ude i bilen og vente på mig.
Foran mig var en ældre kvinde ved at blive ekspederet.
Hun var temmelig lang tid om det, men det var helt i orden.
Da hun var færdig med at betale, blev hun imidlertid ved med at snakke med butiksassistenten om helt andre og private ting.
Hvad er mest høfligt: At jeg afbryder deres ligegyldige samtale af hensyn til min datter?
At ekspedienten afbryder den kundevenlige samtalen af hensyn til den næste kunde i rækken?
At kunden afbryder sin vigtige personlige samtale af hensyn til dem, der står og venter?
Eller noget helt fjerde?
I forhold til høflighed og respekt handler det faktisk mest om indgåede sociale aftaler, følelser, kommunikation og viden.
Hvis jeg står et sted, og ikke er klar over, at jeg står i vejen for andre, vil jeg havde det dårligt med at være til ulejlighed.
Klik her for at se flere anmeldelser
På den anden side kan jeg have en opfattelse af andre, at de er grove, uhøflige, ufølsomme eller ligeglade, men i virkeligheden er de måske bare uopmærksomme, eller de har en stor smerte, som de har svært ved at bære selv og kun får forløst ved at påføre andre en lignende smerte.
Ofte gælder det om at erhverve sig færdigheder til at få udtrykt sig på en hensigtsmæssig måde.
Parforholdet
Det hele gør sig også gældende i parforholdet, men da der er følelser og intimitet (eller mangel på intimitet) indblandet, bliver udfordringerne mangedoblet i forhold til andre områder af livet.
Alle følelser er relative størrelser. Hvis man ikke (længere) er i stand til at sætte sig ind i den andens situation og følelser, kan man alt for let komme til at virke grov, uhøflig, ufølende og respektløs uden at ville det. At føle sig fx såret eller ignoreret er en helt personlig ting, som varierer fra menneske til menneske.