Spring til indhold

Hvorfor er der nogen, der skælder ud?

Hvor klogt er det at skælde hinanden ud i et parforhold?

Hvorfor skændes vi?

Kritik er noget andet end at sige ting til hinanden.

Kritik udtrykkes ofte på en måde, der antyder en karakterfejl hos den anden.
Det fokuserer på, hvem personer ER, i stedet for hvad personen har gjort.

Hvis man i stedet fokuserer på handlingen, er en velplaceret bemærkning helt okay.
Nogle gange er det også meget nødvendig i et parforhold.

Det er OK at blive skuffet, hvis din partner har glemt at støvsuge.
Det er dog ikke OK at antage, at partneren er doven eller upålidelige.
Med andre ord, er det vigtigt at sige tingene uden skyld-påførelse.
Ellers bliver det kritik, og ingen bryder sig om at blive kritiseret eller bebrejdet. Hold dig til fakta, når du siger noget, og undgå at bruge ordet DU.


Klik her for at se flere anmeldelser

“Sandheden” er ikke nødvendigvis sand

“Men hvad nu hvis jeg bare fortæller sandheden?”
Dette er en typisk holdning, der skal retfærdiggøre og forsvare begrundelsen for at udtrykke sine følelser og kritisere.

Imidlertid er “sandheden” en relativ størrelse. Eksempelvis er det “sandt” for englænderne at køre i venstre side af vejen. Her i landet har vi dog en anden opfattelse af den “sandhed”.

Ordene “altid” og “aldrig” sammen med ordet “du” er en sprængfarlig cocktail. Det kaster benzin på skænderi-bålet.

Hvorfor skændes vi?

Oftest skændes vi, når vi ikke forstår vores partner. Når vi ikke kan se mening i det, der foregår.

Men for at forstå, må man kunne kommunikerer med hinanden. Ikke blot udveksle ord og holdninger, men at samtale for at FORSTÅ.

Dette kræver nogle fælles spille-regler og -rammer, for at det ikke kører af sporet. Man skal tage en slags “kørekort” til parforholdet, for at lære kommunikationsværktøjerne at kende. Disse skal også bankes godt fast som gode vaner, så det er dem, man automatisk griber til, når tingene en gang imellem i hverdagen spidser til.

4:16 minutter.

Der er stor forskel på at skælde sin partner ud, og så at have en heftig og højlydt meningsveksling i parforholdet.
Når man råber højt ad hinanden, fordi man er vred, kommer der mange interessante informationer frem, som i hverdagen ligger under bagatelgrænsen.
Lyt derfor omhyggeligt til, hvad din partner siger/råber – og hvad du selv siger – når I “skændes”. Det vil bagefter klare luften og forbedre parforholdet – hvis I vel-at-mærke overholder “Parforholdets Færdselsregler“.

.