Spring til indhold

Prioriteringstrekanten

  • Hvordan undgår vi et frustreret liv, med forvirrede børn og skilsmisse?
  • Hvordan vedligeholder vi bedst vores gode parforhold, så det varer lige så længe, som vi i første omgang forestillede os at det ville vare, nemlig resten af vores liv?

Det handler i høj grad om at vide, hvordan man skal prioritere sine relationer.

Nederst i denne artikel har en nyhedsmails-læser stillet mig et spørgsmål, som jeg svarer på.


Klik her for at se flere anmeldelser

Hvis man ignorer prioriteringstrekantens niveauer, eller ikke kender dem, risikerer man at forsøge at løse problemerne i parforholdet ligesom manden og kvinden i billedet herunder forsøger at tømme båden for vand.

synkende båd

Det er en umulig opgave.
Først skal hullet i båden tætnes. Derefter kan man begynde at tømme for vand.

Hvis ikke I prioriterer jer selv først, men kun fokuserer på at prøve at redde børn og job og familie og venner og alle mulige andre end jer selv og partneren, vil det gå galt.

Hvis I derimod først og fremmest prioriterer jeres måde at udtrykke jer på, så I begge kan få jeres behov dækket, vil I have skabt et godt fundament til at kunne håndtere alle mulige andre problemer.
Når jeres børn (ubevidst) kan mærke, at I har det godt med hinanden, slapper de af. Det er ikke den anden vej rundt.
Når du har det godt med din partner, har du også mere overskud til dit arbejde.

prioriteringstrekanten

På www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/prioritering kan du læse mere om prioriteringstrekanten.

En anden artikel beskriver samme emne: www.parforhold-parterapi.dk/spoergsmaal_og_svar/54-jeg-foler-mig-ikke-prioriteret-af-min-partner.

7:20 minutter


Hvis du ikke fortæller om, hvordan det er for dig, altså hvad du tror, føler og tænker, kan det gå galt i parforholdet….

6:16 minutter


Et spørgsmål fra en læser af mine nyhedsmails

www.parforhold-parterapi.dk/nyhedsmail

Hej Mikael
Jeg har med interesse læst din mail vedrørende: Lær prioriteringens svære kunst (#19)

Jeg er nysgerrig på, om det også gælder at partneren skal være anden prioritet, når man møder hinanden sent i livet, som jeg og min kæreste har gjort. Vi har kendt hinanden i halvandet år og er i dag henholdsvis 71 og 73 år.
Han har levet i et parforhold i 42 år inden hans kone døde og helt klart har han prioriteret hende frem for andet ( også i forhold til sig selv ). Derfor er hans netværk minimalt.
Derimod har jeg været alene de sidste ti år og det vigtigste for mig har været mine børn/børnebørn og vedligeholde mine sociale relationer .
Jeg ved jo ikke om mit nuværende parforhold er bæredygtigt resten af vores liv.
Min kæreste har et ønske om at være sammen med mig mest muligt og helst hele tiden. Det har jeg bestemt ikke. Jeg prioriterer også mine alene tid højt.
Vi bor ikke sammen på nuværende tidspunkt. Tænker at det vil være anderledes, når vi flytter sammen.

Mit spørgsmål kunne også være hvad betyder det at prioritere partneren højere end alt andet ( udover mig selv ). Det er jo ikke fordi jeg er sammen med veninder lige så tit, som jeg er sammen med kæresten. Jeg er heller ikke sammen med børnene lige så tit, som jeg er sammen med kæresten.

Jeg er med på, at det er muligt at få en afklarende samtale hos dig.
Men det kunne være interessant at høre dine umiddelbare tanker vedrørende mine spørgsmål😊

De bedste hilsner fra
Zenia Liewe

Mit svar:

Hej Zenia

Tak for din mail med dit spørgsmål.

Prioriteringstrekanten er dynamisk og ikke statisk.

Derfor ændrer den sig, afhængigt af situationen.

Men som tommelfingerregel skal man altid først selv mærke efter, hvad man vil være med til, og så skal det udtrykkes på en hensigtsmæssig måde. Både alenetid og alt muligt andet. Det handler mange af mine kommunikationsværktøjer om.

Hvordan føles det i øvrigt ikke at vide, hvad partneren tror og tænker og ønsker sig? Og dette gælder begge veje.

Dernæst skal partneren prioriteres. Over alle andre.

Hvordan føles det at blive ignoreret af sin partner? Også dette gælder begge veje.
Derfor skal man lytte til sin partner, forstå og anerkende. Også dette er der kommunikationsværktøjer til.

Først derefter kommer børn og arbejde.

Og nederst og til sidst kommer børnebørn, bonusbørn, venner, familie og så videre.

Men man skal selvfølgelig have fokus på, hvor man er i nu’et.
Når du er sammen med dine børn og børnebørn, er du sammen med dem.
Men når du er sammen med din kæreste, er du sammen med ham.
Og hvis du har aftalt noget med din kæreste, og børnebørnene pludselig vil noget andet, må du først tale med din kæreste om I skal ændre planerne.
Du må ALDRIG køre hen over ham. Det vil få nogle meget ubehagelige konsekvenser.
Både for ham, for jeres parforhold og for børnebørnene, der lærer, at sådan gør man bare.

Jeg håber, at dette besvarer dit spørgsmål. Ellers må du spørge igen.

Mvh
Mikael

Og hendes svar:

Tusind tak for at give dig tid til at svare på mit spørgsmål.

Det lander så blødt i mig og føles befriende.

Det der lige gjorde forskellen var det du skrev: Men når du er sammen med din kæreste, er du sammen med ham.

De bedste hilsner
Zenia

Læs om prioriteringstrekanten  på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/prioritering

.