Tilid
Hvis der har været forskellige former for svigt og overgreb mellem to mennesker, vælger mange at søge professionel hjælp, for at genfinde tilliden, trygheden og respekten for hinanden i parforholdet.
De henvender sig til mig, fordi de ikke har givet op, og ikke vil skilles, men vil redde parforholdet.
Først og fremmest handler parterapien om forståelse for hinanden.
Hvad forårsagede svigtet? Det kan der være mange grunde til.
Det er vigtigt at arbejde med forståelsen af årsagerne, så samme situation ikke opstår igen og igen. Efter forståelse skal der måske tilgives noget, inden man igen kan opnå tillid, tryghed og respekt for hinanden. Hvis man har det svært med tillid til andre, handler det ofte om ens egen selvtillid.
Der kan være kommet nogle skår i ens eget selvbillede, og tilliden skal bygges op indefra. Man oplever tillidsbrud udefra, altså er det påført en udefra. Måde at genskabe tillid skal imidlertid komme indefra. Man kan blive lovet nok så meget, men hvis man ikke har selvtilliden indefra, så bliver det aldrig godt nok.
Tryghed og respekt
Tryghed i parforholdet starter også med selvomsorg.
Respekt for hinanden handler meget om selvrespekt og forventningen om at andre respekterer en.
Hvis man ikke respekterer sig selv, så kan man ikke forvente at blive respekteret af andre, eller at kunne respektere andre.
Jeg kan som parterapeut ikke hjælpe nogen med at få lavet partneren om.
Mange tror, at hvis bare partnerens indstilling eller adfærd ville ændre sig, ville de få et meget bedre parforhold.
Sådan er det imidlertid ikke.
Det handler om en selv. I min bog “Partner for livet” består den første tredjedel af bogens 360 sider udelukkende om en selv.
De sidste to tredjedele handler om parforholdet.
Der står ikke særlig meget om partneren.
Så hvis der ikke er megen tillid i parforholdet, skal der skabes forståelse, tilgivelse, selvtillid, selvomsorg, og selvrespekt. Så får I begge det, I gerne vil have, nemlig kærlighed og et godt langvarigt parforhold.
Klik her for at se flere anmeldelser
03:10 minutter –
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.