Parkering og parforhold
At lære at køre bil, og at lære at få et parforhold til at fungere, har en hel del lighedspunkter. Hvorfor vente med at lære… Read More »Parkering og parforhold
At lære at køre bil, og at lære at få et parforhold til at fungere, har en hel del lighedspunkter. Hvorfor vente med at lære… Read More »Parkering og parforhold
Jeg er lige (sommer 2016) kommet hjem fra den mest pragtfulde ferie sammen med min datter.
Vi har været på en uges familie-højskole på Jaruplund, lige syd for grænsen i Tyskland. Vi var 32 børn (5 til 13 år) og 30 voksne (forældre og bedsteforældre).
Temaet var ”Ud i naturen” i børnehøjde.
Næsten hver morgen badede vi i søen. Det er en Grundtvigiansk solid dansk højskole, så der var morgensang fra højskolesangbogen.
Det mindede mig helt vidunderligt om de utallige andre gange, jeg har været på forskellige højskoler – både lange og korte kurser.Read More »Familiehøjskole
Hvorfor er det vigtigt at have nogle færdigheder? Fordi det gør alting så meget lettere.
Jeg var i flere år formand for ”Toastmasters”, som er en international tale- og retorikforening – og der indøvede vi igen og igen procedurerne med hvordan man – hvis man skal holde tale – går op til en talerstol, hvordan man takker for ordet, indleder, bevarer overblikket over emnet, og ikke mindst hvordan man afslutter talen, så det hele sidder på rygraden.
Derefter kan man for eftertiden ”nøjes” med at koncentrere sig om talens indhold, uden at behøve at skulle bruge ressourcer på det rutineprægede.
Sådan er det også i parforholdet. Read More »Ritualer, rutiner – og færdigheder
Hvordan kommer man frem til de resultater, man gerne vil have?
Er det ved at arbejde intenst med det, man ikke vil have? Nej, vel?
Gode resultater får man ved at fokusere på dét, der virker.
I en del år arbejdede jeg som skolelærer i både en folkeskole og på en privatskole.
Tidligere var det almindeligt i folkeskolen at give specialundervisning til de børn, der havde det svært i et bestemt fag.
Man gik ud fra, at hvis en elev var meget dårlig til fx matematik, skulle det pågældende barn have ekstra-undervisning i dette fag, hvilket godt kunne hive karakteren en smule op.
Jeg mener stik modsat, at hvis en elev er svag i matematik, men stærk i dansk, skal eleven have ekstraundervisning i dansk. Read More »Læring i livet
Hvis man indledningsvis tror, at et parforhold og ægteskab udelukkende er en dans på roser, så kan man godt tro om igen. Heller ikke succes med børneopdragelse og job/karriere kommer af sig selv. Der skal ydes en indsats, for at få de tre ting til at fungere – og der skal ydes en ekstraordinær indsats for at de kommer til at fungere godt. Forestil dig en rulletrappe, der bevæger sig nedad, og du vil op på næste etage. Hvis du bliver stående stille på trinnene, bevæger du dig ned. Hvis du går i normalt gå-tempo på trinnene, står du stille i forhold til omgivelserne. Det er først, når du bevæger dine fødder hurtigt på trinnene, at du kan komme op til næste etage. Sådan er det også med udvikling af relationer og karriere.
På www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/10/01/125116.htm hører vi om en studerende, der havde mere end 200.000 kroner i studiegæld, da han afsluttede sin uddannelse. Han erkender, at pengene er gået til byture for at forsøde tilværelsen, mens han læste. Han startede med at bo gratis hos sin kærestes mor, men alligevel stiftede han i løbet af studiet gæld. Han ønskede ikke at leve billigt eller have et arbejde ved siden af studierne. Det var ikke noget for ham. Read More »Parforhold kan være hårdt arbejde