Spring til indhold

At bevare roen

Undgå stress

Tanker på vandringHvad vil det mon betyde for dig at kunne bevare roen i næsten alle situationer?
Uanset hvor stressende, de måtte være?
Og hvorfor bliver vi egentlig stressede og oprørte?

Stress har lige som alt andet en funktion og stammer helt tilbage fra urtiden.
Her afhang vores overlevelse af instinktive reaktioner, hvor kroppen skulle udskille adrenalin, hvis vi var i fare, så vi kunne flygte, kæmpe eller stivne.

Hvis der er fare for at blive angrebet af et rovdyr, og man stivner, kan rovdyret måske ikke se en.
Man har også lettere ved at overskue en situation, når man står stille.
Prøv blot på at læse en bog, mens du går.

Endvidere kan stivnefunktionen få et rovdyr til at tro, at byttedyret allerede er dødt, og det spiser måske ikke (selv)døde dyr.
Andre dyr vil anse et dødt dyr for ikke at være en trussel mere.

At kæmpe eller flygte giver sig selv.
Hvis truslen er langt væk, skal man flygte, og hvis den er tæt på skal man kæmpe.

Det er alt sammen særdeles anvendeligt, når truslen har tænder eller kløer.

Når vi bliver oprevne eller grebet af panik, sætter de grundlæggende instinktive reaktioner ind, hvilket kan få os til at kæmpe (skælde ud), flygte eller stivne.
Også selv om det ikke er den mest hensigtsmæssige reaktion.


Klik her for at se flere anmeldelser

Jeg hjælper mine klienter med at lære at bevare roen, i stedet for at lade de instinktive reaktioner overvælde dem på en uhensigtsmæssig måde, og dermed skabe dårlige situationer for dem.

Jeg havde en klient, der sprang i luften, hver gang han blev det mindste vred.
Hans temperament var ved at smadre både hans parforhold og karriere.
Så jeg lærte ham nogle værktøjer til at håndtere følelserne, så han blev i stand til at bevare roen, selv når hans kunder eller kone i hans øjne var urimelige og uretfærdige.
Det gjorde en stor positiv forskel i hans forretning, og hans kone blev også meget gladere.

De undgik efterfølgende en masse skænderier, fordi han fik nedtonet situationen, når hun var oprevet, frem for selv at køre med op.Tanker på vandring - ved målet

Brug følelserne

Så det handler om at lære at bruge sine følelser, i stedet for at følelserne styrer en.

Med opdagelsen og brugen af de nye værktøjer er det lidt som en guitar, der får flere strenge at spille på. Dermed kan man spille en melodi, i stedet for kun at slå den samme tone an hele tiden. Det er altid godt at have flere værktøjer at vælge imellem alt efter situationen og behovet.

Man bruger jo heller ikke kun en hammer til at bygge et hus med. Nogle gange er det selvfølgelig på sin plads at skælde ud. Det kan fx være relevant, hvis ens barn for TREDJE gang løber ud og leger på motorvejen. I det (tænkte) tilfælde vil et kæmpe raseriudbrud være helt på sin plads, inden barnet risikerer at blive kørt ned derude.

Styrmand

Jeg har sejlet i mange år som styrmand i handelsflåden, og husker tydeligt en situation, hvor vi lå for anker på åbent hav ud for en portugisisk havneby.
Vagtmanden, der skulle holde vagt og være vågen, havde jeg i løbet af aftenen set drikke nogle øl nede i messen.
Han var en god matros, og jeg kunne godt lide ham.
Så da jeg gik til køjs, satte jeg mit vækkeur til at ringe klokken tre om natten.

Da jeg gik op på broen, opdagede jeg, at vagtmanden lå og sov! Min mistanke var begrundet. Så jeg fik stille og roligt et overblik over situationen, hvorefter jeg pustede mig gevaldigt op og råbte og skreg så højt, jeg kunne. Han fór op fra sofaen og var på et split-sekund helt ædru. Efter at jeg havde skældt ud, bad han mig mindeligt om ikke at fortælle om det til kaptajnen. Det ville nemlig betyde, at han ville blive fyret på stedet.

Jeg sagde, at hvis han udførte alle sine opgaver om bord til punkt og prikke, ville jeg lade ham slippe. Så resten af udmønstringen var han den mest pligtopfyldende og omhyggelige matros om bord. Jeg kunne stole fuldt og helt på ham og hans arbejde. Så der kom en masse godt ud af raseriet.

Hvis jeg derimod forsigtigt og høfligt på kommandobroen den nat havde bedt ham om at passe sit arbejde, havde resultatet nok været et helt andet. Så alle følelser har en funktion.

Børn

Min datter ved godt, at jeg kan blive vred.
Hvis hun gør noget, der gør mig vred, starter jeg med stille og roligt at fortælle hende, at det gør mig vred. Dermed kender hun min følelse, uden at jeg behøver at hæve stemmen, råbe op eller skælde ud.

Jeg mærker mine følelser, men de løber ikke af med mig. Jeg bruger følelserne, lige som jeg bruger min krop, hvor jeg bruger benene til at gå med og øjnene til at se med.

Jeg ER ikke mine følelser. Jeg bruger dem, men de bruger ikke (altid) mig. På den måde er livet blevet meget lettere og sjovere.

9:17 minutter

.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.

Tanker på vandring! Kærlighedens veje og vildveje.
Langdistancevandring – med refleksioner uden filter.
Flere videoer på www.parforhold-parterapi.dk/tanker-paa-vandring
.