Hvis noget irriterer os i parforholdet, er det muligt at lære nye strategier, værktøjer og få nye vaner. Erfaringsmæssigt betyder det, at udfordringerne på den måde kan håndteres med ro og overskud, hvilket giver et langt bedre parforhold.
Når fluer flyver omkring og irriterer, kan man tage et fluenet over hovedet, og dermed stoppe irritationen. Dette billede kan også bruges for at beskrive udfordringer i parforholdet, hvor vi kan lære at få de hensigtsmæssige holdninger og bruge de rigtige værktøjer til forskellige ubehagelige situationer, så de ikke generer os længere.
Klik her for at se flere anmeldelser
Der findes masser af værktøjer til at håndtere svære situationer i parforholdet på en rolig og velovervejet måde, såsom ”Flowkommunikation”, ”Ønskebrønden”, og ”Den Anerkendende Selvansvarlige Dialog”. Disse værktøjer er omtalt i andre videoer, samt i min bog ”Partner for livet”.
Hvis der er fluer i parforholdet, er det et tegn på, at der er noget møg, der trænger til at blive renset ud. Hvis man kun passerer igennem en kort periode med møg, kan man tage fluenet over hovedet. Men hvis man lever i længere tid i rutiner og vaner, der er møgdårlige, skal man gøre noget ved det, og muge ud, så fluerne forsvinder.
Ved at lære om parforholdets dynamikker og lære at forbedre vores kommunikation, er det som at muge ud i de dårlige vaner og tilegne os de værktøjer, der skal til, for at fluerne i parforholdet ikke irriterer os mere. Det er muligt, men det kan være svært at gøre alene. Hvis det havde været let, havde man med stor sandsynlighed gjort det for længst.
3:01 minutter
.
.