Tanker på vandring
I år er det 18. gang, at jeg går langdistancevandring i min sommerferie.
Men i år var lidt anderledes end de foregående år, fordi jeg valgte at gå sammen med min datter på en rigtig far-datter-tur.
Endvidere starter hun efter sommerferien på idrætsefterskole, så der er flere gode grunde til den fysiske aktivitet.
De foregående 17 år har jeg gået enten for mig selv, eller sammen med kæreste/kone eller kursister.
De fleste gange har jeg dog gået helt alene, og det har altid været utroligt berigende for mig – på alle planer, både på det fysiske, det psykiske og det følelsesmæssige plan.
Min første vandretur for 18 år siden var på Sølvruten i Spanien – 500 kilometer på 3 uger.
Jeg gik samme rute et par år, men opdagede, at jeg kunne få en tilsvarende oplevelse her i landet på Hærvejen i Jylland.
Det var dog kun 300 km på 2 uger – fra Viborg til den tyske grænse.
Jeg har også et par gange gået Camønoen på Møn og Bornholm rundt.
De første dage på enhver langdistancevandring går typisk med at komme ind i en rytme, og når man har vænnet sig til at bevæge sig på denne måde, med fuld oppakning på ryggen, går det efterhånden både lettere og bedre.
Et par af mine bøger om parforhold har jeg ”skrevet” på mine vandringer.
Mens jeg gik, indtalte jeg mine tanker på min diktafon.
Da jeg kom hjem, transskriberede jeg det indtalte, og udgav bøgerne.
Se www.parforhold-parterapi.dk/bog
Klik her for at se flere anmeldelser
Dette års vandretur
Vandreturen i år var kort.
Jeg ville sikre mig, at min datter fik en god oplevelse på sin første langdistancevandring. Vi gik i 7 dage fra Viborg til Jelling med følgende dags-etaper: 10 km, 20 km, 20 km, pausedag, 20 km, 20 km og 10 km + det løse.
Jeg har aldrig før holdt pause på mine vandringer, men det viste sig at være en god oplevelse.
Det var helt fint at rekreere og slappe af en hel dag.
Vi var heldige med vejret.
Hede og regn er de værste udfordringer på vandring, og begge dele slap vi for.
Selv om vejrudsigten havde lovet regn to af dagene, havde vi kun regntøjet på i sammenlagt 10 minutter.
Vi snakkede rigtigt meget sammen, mens vi gik. Endnu mere end til hverdag.
Når man går ved siden af hinanden i mange timer, er det som om at noget løsner op.
Og vi kunne også være stille sammen.
Agtpågivenheden bliver skærpet på langdistancevandring.
Det er nødvendigt at være opmærksom på, både hvordan fødder og krop har det, men også vejret, udstyret og muligheder for at købe ind.
I supermarkederne lærer man lynhurtigt at vurdere næringsværdien af maden, i forhold til hvad den vejer. Det handler mere om at blive mæt for så lidt vægt som muligt – for man skal jo slæbe på det, inden man når frem, og kan lave maden.
På Hærvejen er der gode billige herberger cirka for hver 20 kilometer, hvilket er en passende dagsmarch.
På disse herberger kan man selv lave mad i et køkken, samt få sig et varmt bad og en god seng at sove i.
Læs mere på www.haervej.dk
En varm anbefaling
Overordnet set er der mange gode grunde for alle mennesker til en gang imellem at gå langdistancevandring.
Det behøver ikke at være hverken kompliceret eller hårdt, bare man véd, hvordan det skal gøres.
- Gå alene, for at finde fordybelse, ro og overblik i livet.
Du møder nye mennesker med mulighed for at få nye venner. - Gå med venner eller kæreste, for at lære dig selv og hinanden bedre at kende på et dybere plan.
- Gå med ægtefælle/partner, for både at vedligeholde kærligheden og få den til at blomstre.
- Gå med større børn, for at skabe særdeles stærke familiebånd.
Når man er på eventyr sammen, og der er en snært at udfordring og strabadser i det, er det en god basis til personlig udvikling og med muligheden for at knytte kærlige forbindelser.
Det er vigtigt en gang imellem at GØRE noget aktivt sammen med sin partner og dem, man holder af.
Ellers kan man risikere, at hverdagen dræber gnisten i parforholdet og meningen med livet.
Se flere artikler om tanker på Hærvejsvandring på www.parforhold-parterapi.dk/tanker_paa_vandring